Forside
Vestermose Portalen, Slagelse
Lokalrådet tilbyder førstehjælpskursus PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Lørdag, 14. september 2019 21:53



Lokalrådet har engageret RESC – Redning og SikkerhedsCenter ved Korsør til at afholde førstehjælpskursus for os.

Kurset finder sted Lørdag den 26. oktober 2019 kl. 9-13 i Mødesalen i Sønderup, Sønderupvej 4, 4200 Slagelse.

Lokalrådet sørger for forplejning undervejs, og der sluttes af med en let frokost.

Prisen for at deltage er 50 kr.

Der kan deltage op til 16 kursister og pladser tilbydes beboere bosat i Vestermose's område, som er fyldt 16 år.

Tilmelding er bindende og sker til Jan Berner Hansen ved mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller telefon 4083 8822.
Tilmelding anses først for modtaget, når deltagerbetalingen er modtaget på mobilepay 2764 6046 eller kontooverførsel til lokalrådets konto 6070 4399512 (husk at angive, hvem betalingen er fra).

Er der stor interesse for kurset vil vi forsøge at gentage kurset efter nytår.

Kursusbeskrivelse
”Førstehjælp ved hjertestop”

Varighed: 4 timer

Overordnet mål med kurset
Deltageren kan handle ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter i forbindelse med hjertestop. Deltageren kan give basal genoplivning til en bevidstløs voksen person uden normal vejrtrækning både med og uden en hjertestarter (AED).

Det centrale indhold på kurset:
• Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold samt praktiske orienteringspunkter
• Førstehjælpens 4 hovedpunkter
• Bevidsthedstilstand
• ABC-metoden
• Stabilt sideleje/sideleje
• Overlevelseskæden
• Basal genoplivning
• Brug af hjertestarter (AED)
• Praksisnære scenarier øves med hovedvægten på træning af de 4 hovedpunkter

Senest opdateret: Lørdag, 14. september 2019 22:12
 
Sommerpicnic i Nordrup 21. August PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Fredag, 17. august 2018 09:02



Lokalrådet og menighedsrådet i Nordrup arrangerer igen i år Sommerpicnic i Nordrup onsdag den 21. august 2019 fra kl. 18:00 i anlægget ved Nordrup Kirke.

Alle er velkomne og du kan tage hele familien, madkurv, kaffe, tæpper, picnic bord/stole med og evt. lidt til fælles tilbehørsbuffet (vi supplerer med lidt pølser og brød).

Der vil være:
- En varm grill til fri afbenyttelse
- Gratis øl, vand eller juice til de fremmødte
- En ekstra pølse med tilbehør

Er det regnvejr, søger vi ly under Henrys Hus's tag.

Kom og få en snak med beboere fra byen og vores sogne, lad børnene lege, prøv et spil krolf og tag et kig på kirken, som vil være åben.
Hvis du har lavet nogle husflid emner, som du gerne vil fremvise til andre, er du velkommen til at tage dem med.

Vel mødt til en hyggelig eftermiddag/aften.

Ref.: Indbydelse fra lokalrådet

Senest opdateret: Torsdag, 12. september 2019 19:52
 
Grundlovsfest i Vestermose 5. juni 2019 PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Onsdag, 29. maj 2019 22:10


Onsdag d. 5. juni er der Grundlovsmøde i Vestermose med grundlovstale, korsang og folkedans.


Traditionen tro er der grundlovsmøde i den smukke præstegårdshave ved Sønderup Kirke beliggende Sønderupvej 6, Sønderup, 4200 Slagelse.

Arrangementet afholdes (selvfølgelig) grundlovsdag onsdag d. 5. Juni med start kl. 13:30.

Grundlovstalen holdes i år af Sven Frøkjær-Jensen, der taler over emnet:
"Demokrati og fællesskab set i lyset af nutidens udfordringer".

Vi får desuden besøg af gospelkoret "Gospel4All", der vil synge for os.

Alle vil få mulighed for at få rørt sangmusklerne, da der som vanligt også vil være fællessang.

Derefter vil folkedansergruppen "Maj86" danse en række folkedanse.

Eftermiddagen slutter med kaffe og hjemmebagt kage, som enten kan nydes i mødesalen eller udendørs i det (forhåbentlig) dejlige sommervejr.

Vi håber at der er mange, der har lyst til at slutte op om arrangementet.

Vel mødt til en hyggelig, traditionsrig og familievenlig grundlovsdag for alle generationer.

Ref.: Sønderup Kirke

Senest opdateret: Tirsdag, 06. august 2019 21:40
 
Sognetur 2019 PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Tirsdag, 06. august 2019 21:23



Der er sognetur den 15. august for alle over 60 år og som har tilknytning til sognene Gudum, Sønderup og Nordrup.

Turen går i år til Samsø og man er velkommen til at tage en ledsager med.

Læs mere om turen på Kirkernes hjemmeside her...

Ref.: Sønderup, Gudum og Nordrup's sider.

Senest opdateret: Lørdag, 17. august 2019 09:14
 
Skal vi have en Hjertestarter i Nordrup? PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Tirsdag, 26. marts 2019 20:24



Vi viderebringer hermed en opfordring til at man giver en lille hånd med at få etableret en hjertestarter i Nordrup.

Det er Dagmar Skovbjerg Poulsen, der har taget initiativ til at der bliver opsat en hjertestarter på huset (Henry's hus) ved siden af kirken i Nordrup.
Man ved jo aldrig hvornår der bliver brug for en hjertestarter, men i tilfælde af at der pludselig er et behov, er det jo rart at der ikke er for langt til den nærmeste.
Tiden er særdeles kritisk mht. at give førstehjælp og evt. brug af hjertestarter når uheldet er ude og inden ambulancen når frem, kan der jo gå et stykke tid.

Så derfor vil vi her på Vestermose Portalen opfordre til at man bruger et par timer søndag d. 28 april 2019 for at hjælpe med indsamlingen.
Hjerteforeningen betaler det beløb, der evt. måtte mangle i indsamlingen for at opsætte en hjertestarter. Det er dog en forudsætning at der indsamles på mindst 15 ruter for en tilmeldt gruppe.
Så det er bare om at tilmelde sig og få lidt frisk luft søndag d. 28/4 og samtidig hjælpe med at gøre en stor indsats for at hjælpe de borgere, der måtte få brug for en hjertestarter i fremtiden.
Det kan gøre forskellen på liv og død i den sidste ende.

Læs mere om Hjerteforeningens Landsuddeling af hjertestartere, som ikke er ikke en landsindsamling denne gang, på deres sider her ...
Desuden kan du læse mere om hvordan man kommer med i landsuddelingen her.

Her er opfordringen fra Dagmar:

"Kære alle
Der arbejdes på at få en Hjertestarter sat op på Henry Hus ved kirken i Nordrup. Menighedsrådet har givet deres tilsagn. Hjerteforeningen opsætter en gratis hjertestarter, hvis der er 15 personer, der melder sig i gruppen ”Nordrup Kirke” til at samle ind den 28.april.  Hver enkelt person skal i forbindelse med tilmelding finde den rute, man ønsker at gå. Brug nederste link, så kommer du direkte ind på siden, hvor du også kan se ruterne.
Jeg har bemærket, der er mange ledige ruter i Dianalund.

Jeg håber, I har lyst til at være med til indsamlingen den 28/4-2019. I må gerne dele denne mail med andre, der kunne være interesseret.

Er der tvivlsspørgsmål er i velkomne til at kontakte mig på mail eller tlf. 61345772

Med venlig hilsen
Dagmar Skovbjerg Poulsen

Login til hjertestarter gruppen for Nordrup:

Her kan du logge ind og se deltagerne i din gruppe, og opdatere information om hjertestarteren:
(kopier linket til din browser)


Du kan opfordre andre til at gå for din hjertestarter på nedenstående link:
https://deltag.landsuddeling.dk/hjertestarter/1695

Du kan dele linket med din familie og venner og på de sociale medier."

Senest opdateret: Onsdag, 29. maj 2019 22:45
 
«FørsteForrige12345678910NæsteSidste»

Side 2 ud af 32

hits counter

Banner
Copyright © 2020 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.
 

Online brugere

Vi har 145 gæster online