Forside
Landdistriktskonference den 29. november i Vemmelev PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Fredag, 10. november 2017 22:49


Landdistrikternes fremtid er til debat, når Slagelse Kommune inviterer til den årlige Landdistriktskonference den 29. november i Vemmelev. Blandt andet deltager forfatteren bag bogen ”Udkantsmyten”.


Der er masser af potentiale på den side af byskiltene, hvor byen er streget over og landdistrikterne starter. Men hvordan indfrier vi potentialet? Og hvordan kan kommune, foreninger og ildsjæle arbejde sammen om at skabe udvikling? Det er til debat den 29. november, hvor Slagelse Kommune inviterer til Landdistriktskonference.

- Der kommer gode ideer fra både kommunen og Folketinget, men de fleste og bedste ideer kommer som regel fra folk, der bor i landdistrikterne. De ved, hvor skoen trykker og har tit et løsningsforslag. Derfor vil vi gerne høre de lokale kræfter om, hvordan kommunen kan hjælpe dem, som får ideerne, siger formand for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget Henrik Brodersen (O).

Forfatteren bag bogen ”Udkantsmyten,” Kaare Dybvad er inviteret, og han vil give sit bud på, hvordan de mindre lokalsamfund og fællesskaber kan bidrage til vækst og udvikling. Udover Kaare Dybvad kommer direktør for Samsø Energiakademi Søren Hermansen også. Han har gennem flere år arbejdet for at gøre Samsø kendt som Energi ø, og han vil fortælle historien om, hvordan indbyggerne på øen i fællesskab har arbejdet med at gøre øen energineutral.

Læs hele historien her ...

Tilmelding senest den 21. november til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Se også invitationen fra Slagelse kommune her ...

Ref.: Slagelse kommunes sider

Senest opdateret: Mandag, 13. november 2017 21:56
 
Banner
Copyright © 2024 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.